Enkeltstart på både vand- og landcykler

Verdens første vandcykel etapeløb/sejlads skydes i gang på lørdag den 24. august kl. 12.00 til Danmarks Maritime Kultur- og Folkemøde i Korsør. Det er en time før PostNord Danmark Rundt etapestart – også i Korsør

Det er kommandør Per Hesselberg fra Flådestationen i Korsør, som har fornøjelsen af at skyde vandcykel/etapestarten i gang. Kombattanterne er Flådestationen mod Slagelse Brand og Redning, så der er altså tale om en nådesløs kamp mellem landkrabber og søulke om at komme først på tværs af Korsør Havn. Hvert hold stiller med 5 ryttere hver, og arrangørerne har sørget for redningsveste.

Danmarks Maritime Kultur- og Folkemøde ser denne spændende event som en passende maritim optakt til den traditionelle etapestart for landbaserede cykler, som Postnord Danmark Rundt skyder i gang kl. 13.00 på Flådestationen i Korsør.

For yderligere information kontakt, ankermand Morten Nørup-Nielsen tlf: 20 11 49 07

Del dette indlæg

Del på facebook
Share on Facebook
Del på twitter
Share on Twitter
Del på linkedin
Share on Linkdin
X
X