Flådestation har brug for fokus på det maritime

Der er brug for både debat og synlighed om maritime erhverv, uddannelser og udviklingsmuligheder. Derfor er det vigtigt, at Danmark får et nationalt maritimt folkemøde, mener chefen for Flådestation Korsør, kommandør, Per Hesselberg

INTERVIEW – Korsør har en lang tradition for flådeaktiviteter, som går helt tilbage til Napoleonskrigen og aktiviteter under 2. verdenskrig til det efterfølgende Storebælt Marinedistrikt og etableringen af flådestationen i 1960. I dag er flådestationen i Korsør arbejdsplads for mellem 900 og 950 mennesker.

En arbejdsplads, der har brug for synlighed og for at være en del af lokalområdet. Og derfor er både kulturdagene og folkemødet vigtige for flådestationen, mener chefen for Flådestation Korsør, Per Hesselberg.

”Kulturdagene hører med til byens liv i Korsør, som vi i høj grad er en del af, selv om de fleste af vores aktiviteter gemmer sig bag et hegn. Vores åbent hus til kulturdagene er en måde at vise omverden, hvad der foregår i søværnet. Vi skylder civilsamfundet, at de kan få et indblik i, hvad der foregår på en flådestation, men vi holder også åbent hus for at kunne blive ved med at rekruttere medarbejdere. Det kræver synlighed og åbenhed.”

Netop rekruttering er ligesom i mange andre brancher også en udfordring for søværnet og flådestationen. En del af udfordringen skyldes den generelle udvikling med, at flere og flere unge i en årrække har valgt erhvervsuddannelser fra og gymnasiet til.  

”Ja, på den måde adskiller vi os ikke for fra andre brancher, som har brug for dygtige faglærte. På flådestationen er vi godkendt til 10 militære elev/lærlingepladser, hvor du kan uddanne dig som elektromekaniker og automatiktekniker. Vi vil også gerne have marinesoldater, der har et håndværk med i bagagen. Alle vores elevpladser er besat, men vi gør også en god indsats for det, og vi rekrutterer gerne civile håndværkere eller soldater fra hæren eller flyvevåbnet, som vi gør til marinesoldater – uanset alder, bare de kan bestå vores fysiske og mentale tests. Herudover har vi godt og vel et tilsvarende antal civile lærlingepladser indenfor elektronik, automatik, el og smedefagene” siger Per Hesselberg.

Sammen med rederiforeningen holder flådestationen for eksempel åbent hus for folkeskoler i forbindelse med folkemødet, og til sidste års maritime folkemøde i Korsør handlede debatten på flådestationen da netop også om uddannelse til maritime erhverv, og hvordan man tiltrækker unge mennesker. En debat der stadig er aktuel, mener Per Hesselberg.

”Det er afgørende, at vi har en debat om maritime arbejdspladser i Danmark. Vi er en maritim nation, den sjette største globalt målt på aktiviteter, og henter en stor del af vores BNP gennem maritime erhverv. Derfor er der et enormt potentiale i at fastholde vores maritime DNA som nation. En DNA vi i søværnet ser os som en del af.”

Men der er også andre maritime emner, det er relevant at få en debat om til et maritimt folkemøde. Det kan være en debat om den danske værftsindustri og forholdet mellem EU’s udbudsregler og muligheden for at holde maritimt knowhow på danske hænder. Udnytter vi det godt nok som nation? Det kan være en debat om innovation inden for skibsfart med skibe, der sejler selv. Endelig er Danmark også førende inden for en række maritime områder som design af skibe, fremdrivning etc. ”Et nationalt maritimt folkemøde, som det vi har etableret i Korsør, er vigtigt, da debatter, netværk mv. er en måde at komme i gang med at tænke tanker og se muligheder hos politikere og i den maritime branche. Udover de områder vi har været inde på, er folkemødet også relevant for erhverv som fiskeri, maritime fødevarer, klima, energi, kyst og naturturisme og så videre,” slutter Per Hesselberg. 

Del dette indlæg

Del på facebook
Share on Facebook
Del på twitter
Share on Twitter
Del på linkedin
Share on Linkdin
X
X