MJØLNER af Rudkøbing – et Historisk Monument

I 1922 overtog skipper Mikkelsen fra Ristinge på Langeland sit nybyggede skib MJØLNER fra Ring-Andersens Skibsværft i Svendborg. I dag er skibet restaureret takket være Skibsbevaringsfonden. Se det på folkemødet.

Mjølner er et smukt og stærkt bygget skib, der var beregnet til paketsejlads mellem øerne i det Sydfynske Øhav. Det vil sige at MJØLNER dengang havde nogenlunde samme funktion som fragtmændenes lastbiler har i dag, nemlig at bringe post, pakker og gods af forskellig art rundt i landet.

Paketbåden var rundgattet og førte sejl, akkurat som sejlskibe havde gjort det i århundreder, men var samtidig udstyret med maskine, som gjorde det muligt at nå i havn, hvis vinden skulle lægge sig. Dermed indskrev MJØLNER sig i rækken af en ny type fragtfartøjer, som havde vundet indpas i årene omkring Den Første Verdenskrig, nemlig motorsejlerne.  

Af udseende lignede de stadig sejlskibene, men de pålidelige maskininstallationer, som repræsenterede det moderne industrisamfunds teknologiske landvindinger, betød at ruteplanen i langt højere grad var til at regne med. Fartøjet fik hjemhavn i Rudkøbing og sejlede i paketfarten mellem Svendborg og Langeland i de følgende fire år. Skipper Mikkelsen opretholdt sejladsen på ruten indtil 1926, hvor Sydfyenske Dampskibsselskab med indsættelsen af dampskibsfærgen LANGELAND, varslede nye tider i de maritime erhverv.

Efter dette indgik MJØLNER i den almindelige fragtfart i øhavet, under flere forskellige ejere, indtil det i 1934 blev solgt til Kolding og senere igen til Fejø. I Smålandsfarvandet blev det sidenhen til mange år i fragtfarten, herunder også de sæsonbestemte ture med frugt fra Fejø og Femø til markederne i København. Ud over fragtfarten fandt skibet også anvendelse i tangfiskeriet, ved havneuddybning og i stensfiskeriet.

Hvor MJØLNER i begyndelsen af 1920erne således repræsenterede en nyudvikling inden for erhvervet, kan man roligt sige, at skibet halvtreds år senere på alle måder var blevet agterudsejlet af både ny teknologi og samfundsudviklingen generelt. Det hæderkronede fartøj stod slet ikke mål med konkurrencen fra de mere moderne specialskibe og fra fragtkørslen i land.  I 1974 sluttede derfor skibets lange æra som erhvervsfartøj. En skæbne som det gamle skib delte med mange andre lignende fartøjer, og som meget vel kunne være endt med ophugning.

I slutningen 1960erne og begyndelsen af 1970erne fik en hel generation af unge sejlskibsinteresserede imidlertid øjnene op for de gamle udrangerede fragtskibe, der gjorde det muligt at realisere drømmen om at få fod på eget dæk. Drømmene om sejladsen på De Syv Have og de unge menneskers entusiasme, sikrede mange gamle skuder overlevelse og en tilværelse under sejl på ny. Det samme skete for MJØLNER, der således igen blev repræsentant for en ny tendens i maritimt regi.

Fra 1974 og helt frem til 1990 sejlede den tidligere paketbåd både danske og svenske farvande tynde som fritidsskib, til glæde for både skibets ejere og samfundet som helhed. Ingen skal dog være i tvivl om at det er en stor opgave, alene at vedligeholde et skib som dette, og da ejernes ressourcer og virkelyst med tiden svandt ind, kunne det have beseglet Mjølners skæbne som flydende kulturminde. Det skete heldigvis ikke, takket være skibets fremsynede ejer, som i 1990 forærede det til Langelands Museum. Museet iværksatte gennem de følgende år en gennemgribende restaurering, genetablerede efter endt restaurering skibets erhvervsstatus, og tog det i brug som museets marinarkæologiske afdelings faste dykkerskib.

Museets omfattende indsats blev i 2011 honoreret af Skibsbevaringsfonden, der udpegede MJØLNER som Historisk Monument. Det er fondens ypperste anerkendelse til skibsejere der gennem vedholdende og ihærdig indsats, gennem restaurering bringer fartøjet tilbage til det oprindelige udseende i perioden som erhvervsskib. MJØLNER fremstår i dag meget nær som den så ud i begyndelsen af 1920erne, med den gamle Hundested glødehovedmotor intakt og fuldt funktionsdygtig om bord.

Nye tider i museumsverdenen kaldte på forandringer, og skibet er derfor igen afhændet og overgået til privat eje, denne gang i foreningsregi. Det skete i 2018 og det er et lokalt forankrede skibslaug til MJØLNERs bevaring, der har påtaget sig opgaven at sikre skibets fortsatte tilhørsforhold til den oprindelige hjemhavn i Rudkøbing.

I øjeblikket foregår en længerevarende og nylig påbegyndt restaurering som dels skal sikre skibets vedligehold, og dels at det oprindelige udseende genskabes ned til mindste detaljer. At skibet er under restaurering, ses ikke umiddelbart, da det omfattende arbejde foregår i etaper og er henlagt til de koldere måneder af året. Dermed sikres at sommermånederne kan bruges til sejlads og stævnearrangementer rundt omkring i hele landet.

Foreningens medlemstal vokser raskt til, men der kan være mange flere med. Så hvis du overvejer at blive en del af holdet omkring MJØLNER, eller blot kunne være interesseret i at støtte op om projektet, så læg vejen neden om havnen og få en tilmeldeblanket og en hyggelig snak med besætningen.

Fakta om MJØLNER:

Kendingsbogstaver OU 7267

Oprindelig paketbåd, bygget 1922 på Ring-Andersens værft i Svendborg. Fra begyndelsen udstyret med en én-cylindret, 4-takts, Norddan glødehovedmotor på 30 hk. Denne blev sidenhen skiftet ud med en brugt én-cylindret Hundested 45/55 glødehovedmotor.

Skibets længde overalt er 15,72m, største bredde 4,96m, dybgang 1,26m og bruttotonnagen er målt til 19,3 tons. Skibet er karakteristisk ved dets rundgattede skrog, et kort bovspryd, og en relativt lav jagtrigning. I agterskibet ses det oprindelige styrehus og frem over dækket er dem oprindelige dækskonfiguration helt intakt. Maskinruffet, den store lastluge midtskibs med lastluger, og nedgangskappen i forruffet er intakt. Ankerspil og lossegrejer ligeså.

Fakta om Skibsbevaringsfonden:

Historie
På foranledning af Kulturministeriet blev SKIBSBEVARINGSFONDEN stiftet den 1. maj 1986 af Træskibs-Sammenslutningen, Nationalmuseet og Handels- og Søfartsmuseet.

Formål og mission
Skibsbevaringsfonden har til formål at bidrage til bevaring af kulturhistorisk værdifulde danske fartøjer. Dette formål forfølger Fonden primært ved at yde økonomisk støtte i form af rente- og afdragsfrie lån til bevaringsværdige, danske skibe samt gennem alment oplysende arbejde. Kun de skibe, som Fonden har erklæret bevaringsværdige, kan opnå støtte.

Bevaringsværdige skibe
Fonden kan tildel alle typer af skibe bevaringsstatus. Fonden klassificerer de bevaringsværdige fartøjer i fire forskellige kategorier, A, B C, og D, alt efter graden af skibets autenticitet.

Historisk Monument
Skibe i Kategori A udpeges som Historisk Monument. Der er tale om de bevaringsværdige fartøjer, som er sat i stand med færrest muligt kompromisser. Disse skibe fremtræder qua deres historisk korrekte udseende som fyrtårne for skibsbevaringsarbejdet og rendyrker sikringen af de etnologiske og kulturhistoriske kompetencer og bevaringsværdier.

Lån til restaurering
Fonden foretager hvert år en tildeling af midler til bevaringsværdige skibe som er under restaurering. Midlerne tildeles som rente- og afdragsfrie lån, som sikres ved pant i skibene.

Del dette indlæg

Del på facebook
Share on Facebook
Del på twitter
Share on Twitter
Del på linkedin
Share on Linkdin
X
X